15. februar 2022

Analyse: Betydning af it-sikkerhed og klimaaftryk ved køb af it-drift

Danish Cloud Community og Computerworld ønsker i fællesskab at afdække, hvor stor betydning it-sikkerhed og klimaaftryk har, når virksomheder og organisationer køber it-drift. Hvor villige er vi til at betale for lavere klimaaftryk?

Hvis din virksomhed køber drift af it og du har indblik i indkøbet, er du velkommen til at besvare undersøgelsen her.

Læs Computerworlds artikel nedenfor.

Hvad betyder it-sikkerhed og klima, når danske virksomheder outsourcer it-driften? Hjælp Computerworld

Alexander Haslund 9. februar 2022. Artikel i Computerworld.

Computerworld sætter fokus på it-sikkerhed og klima, når virksomheder outsourcer deres it-drift, og vi har brug din hjælp. Læs hvordan du kan hjælpe redaktionen her.

Som aldrig før er it-sikkerhed og bæredygtighed kommet på agendaen hos danske virksomheder.

Men hvor stor betydning har de to områder, når virksomheder og organisationer køber it-drift?

Er man klar til at betale for høj it-sikkerhed og en merpris for lavere klimaaftryk? Stiller man krav til grønne parametre? Og hvordan forholder man sig lige til dokumentationen?

Det vil Computerworld gerne undersøge.

Derfor lancerer Computerworld i samarbejde med Danish Cloud Community – en fælles sammenslutning af danske it-virksomheder – en stor undersøgelse om betydningen af it-sikkerhed og klimaaftryk ved køb af it-drift.

Undersøgelsen skal afdække, om og hvordan virksomheder og ledere forholder sig til lige præcis de områder, når it-driften outsources.

Derfor håber vi, at du kan finde tid til at besvare et afgrænset sæt spørgsmål i vores spørgeskema, som kan klares på fem minutter.

Du finder spørgeskemaet her, så du kan deltage i undersøgelsen.

Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort og dækket på Computerworld, når undersøgelsen er gennemført.

Alle svar vil blive behandlet anonymt.

Læs artiklen i Computerworld.

Det står vi på mål for

Danish Cloud Communitys Code of Conduct er medlemsvirksomhedernes fælles retningslinjer for god adfærd i forhold til medarbejdere, kunder, leverandører, øvrige aktører i branchen samt ikke mindst miljøet.

Nulstil adgangkode

Indtast din email for at nulstille din adgangskode

Log ind her