Bliv medlemLogin

Studieturen

Vi har hermed fornøjelsen at sende invitation til at forhåndstilmelde til årets studietur: Stockholm den 11. & 12. maj.

Vi arrangerer turen sammen med Dutch Cloud Community, og du kan godt begynde at glæde dig:

  • få indblik i svensk forretning og svensk kultur. Er vi ens, bare fordi vi er naboer?
  • lær den svenske cloudbranche at kende: hvad er deres forretningsmodeller og udfordringer?
  • få et hollandsk perspektiv på det hele
  • masser af muligheder for at netværke med hollandske og danske kolleger
  • sejltur og middag i den stockholmske skærgård – der er lyst længe i maj!

Vi er i gang med planlægningen, og programmet vil som altid være en blanding af cloud-nørderi, noget mere generelt og noget ren underholdning. Vi har allerede aftale med nogle dygtige specialister og et par rigtigt spændende keynote-talere i kikkerten.

 

Programmet

I grove træk kommer programmet til at se ud som følgende:

Onsdag 10. maj

  • Hollænderne har et separat program om dagen, men vi er velkomne til at slutte os til dem om aftenen, til middag.

Torsdag 11. maj

  • Kl. 10-17: Fagligt program incl. frokost
  • Kl. 18-23: Sejltur til spisested i skærgården, middag og retur pr. båd

Fredag 12. maj

Kl. 10-13: Vi siger farvel til hollænderne og holder vores eget arrangement. Vi planlægger et helt utraditionelt netværksmøde, hvor vi bl.a. går på jagt efter danske spor i Stockholm.

 

Det praktiske

Vi samarbejder denne gang med et rejsebureau, som du vil kunne booke både fly og hotel via. Hotellet vil være centralt beliggende og til ca. 1.500 kr. pr nat.

Herunder har du mulighed for at lave din forhåndstilmelding. Forhåndstilmeldingen er helt uforpligtende for dig, men utrolig vigtig for os! Den gør det muligt for os at indhente tilbud og beregne nogle faste priser, som du kan tage stilling til, når vi beder om bindende tilmeldinger.

Nulstil adgangkode

Indtast din email for at nulstille din adgangskode

Log ind her