22
sep

Dansk lancering af "Ti Principper om Fair Software Licensvilkår"

Danish Cloud Community inviterer hermed til dansk lancering af "Ti Principper om Fair Software Licensvilkår" sammen med www.fairsoftware.cloud den 22. september kl. 10-11:30, online.

Tilmelding og dagsorden her: https://fairsoftwaredansklancering.eventbrite.com.

Vi vil med mødet sætte licensvilkår i clouden på dagsordenen, og der er især to grunde til, at vi gør det præcis nu:

  1. Vores medlemmer - og store dele af dansk og europæisk erhvervsliv - oplever, at licensvilkårene for software i cloudomstillingen er blevet brugt til at mindske fleksibiliteten i valget af cloudløsninger. Bindingen mellem software og cloudplatform hæmmer konkurrencen.
  2. EU Kommissionen fremsatte i december 2020 Digital Markets Act (DMA), som forventes vedtaget i 2022. Hensigten med DMA er at sikre, at alle virksomheder og organisationer kan bruge clouden på lige vilkår. Bl.a. lægger DMA op til en række mekanismer, der betyder at veletablerede og dominerende aktører i den digitale økonomi skal operere mere transparent og med større hensyn til brugernes interesse.

Det er komplekst og omfattende stof, men vi har heldigvis fået fire eksperter til at hjælpe os med at tegne det store billede:

  • Kim Jørgensen, der som chef for Margrethe Vestagers kabinet har været en central figur i udformningen af DMA,
  • Karen Melchior, der som medlem af EU Parlamentet deltager aktivt i den høringsproces, som foregår for øjeblikket,
  • Francisco Mingorance, der som daglig leder hos CISPE har været pennefører på de ti principper, og
  • Mikkel Næsager fra Kostner Group, der som rådgiver for en stor mængde af virksomheder og organisationer i praksis har erfaret, hvordan urimelige licensvilkår for softwarelicenser ser ud.

Mødet er åbent for alle med interesse for området