29. januar 2026

Investering i uddannelse og samarbejde er afgørende for Danmarks cybersikkerhed

Danish Cloud Community hilser den nye aftale om strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029 velkommen og ser særligt to elementer som vigtige skridt i den rigtige retning.

For det første er det meget positivt, at der investeres markant i uddannelse af flere cybersikkerhedsspecialister. Danmark står allerede i dag med en betydelig mangel på kompetencer inden for cybersikkerhed, og uden et stærkt kompetencegrundlag bliver både virksomheder og offentlige myndigheder mere sårbare.

“Manglen på cybersikkerhedsspecialister er en reel flaskehals for både den offentlige og private sektor. Når der investeres målrettet i uddannelse og opkvalificering, styrker det hele Danmarks digitale modstandskraft,” siger Finn Vagner, CEO i Danish Cloud Community og medlem af regeringens Cybersikkerhedsråd.

For det andet er styrkelsen af det offentligt-private samarbejde et vigtigt fremskridt. Nye og tydeligere rammer for videndeling mellem myndigheder og erhvervsliv vil gøre det lettere at udveksle viden om trusler, hændelser og best practice.

“Cybersikkerhed kan ikke løses af én aktør alene. Klare rammer for videndeling mellem myndigheder og erhvervsliv er afgørende for, at vi kan reagere hurtigere og mere effektivt på nye trusler,” pointerer Finn Vagner.

Cybersikkerhed er en fælles samfundsopgave, og Danish Cloud Community ser frem til at bidrage aktivt til samarbejdet om at omsætte aftalens ambitioner til konkrete og operationelle løsninger.

Det står vi på mål for

Danish Cloud Communitys Code of Conduct er medlemsvirksomhedernes fælles retningslinjer for god adfærd i forhold til medarbejdere, kunder, leverandører, øvrige aktører i branchen samt ikke mindst miljøet.

Nulstil adgangkode

Indtast din email for at nulstille din adgangskode

Log ind her