”Pisse godt!”
”Utrolig spændende… dygtig fortæller”
”Hyggeligt arrangement i nogle fantastiske rammer”
”Spændende indlæg, som er relevant for alle. God fortæller”
”Virkelig fint projekt, gerne mere af det”
Fredag den 22. november holdt Danish Cloud Community den traditionsrige juleevent, som kom vidt omkring: Kvantecomputere, analyser af branchen, break out sessions, fællessang, hyggepianist og mad fra Gastromé.
Ulrich Hoff fra Kvantify delte bl.a. visionen om, at den ”voksne” kvantecomputer bliver en ekstra ressource i fremtidens datacenter, som automatisk anvendes til de opgaver, hvor digitale computere må give op – og forudser at der går adskillige år, før kvante kan bruges til at knække nutidens strengeste sikkerhed.
Anders Elbak præsenterede analysen Udfordringer og muligheder for outsourcing-leverandører i 2025 med fokus på cybersikkerhed, compliance, kompetencer, klima og AI. Danske virksomheder har fokus på cybersikkerhed, AI og compliance – og de er ekstra glade for de private cloud / outsourcede løsninger, som Danish Cloud Communitys medlemmer er super dygtige til at levere.
Finn Vagner præsenterede analyser af branchen selv, altså medlemmerne. En branche i fortsat udvikling og vækst og – ligesom kunderne – med skarpt fokus på cybersikkerhed, AI og compliance.
Tak til de mange engagerede deltagere for at gøre det til en fantastisk dag! Godt hjulpet af velfungerende, smukke og hyggelige rammer. Så kæmpe tak Mette Stitz & Co. for at organisere og lægge hus til.