09.00–10.00
Morgenkaffe og netværk
Start dagen med kaffe, morgenbrød og uformelt netværk! Vi gentager succesen fra sidste år, hvor vi opfordrer deltagerne til på forhånd at dele lidt info om, hvad der især optager dem for tiden og hvad de er interesseret i at tale om.
10.00–10.25
Velkommen til Clouddagen 2026
Finn Vagner byder velkommen, giver en kort status på aktuelle initiativer i Danish Cloud Community og introducerer sin efterfølger, Mette Stitz.
Herefter sætter Grith Okholm Skaarup som dagens moderator scenen for dagens første indlæg.
10.25-10.40
Præsentation af DCC Cloudbarometer 2026
Hvordan ser medlemmerne på digital suverænitet, AI, dominerende leverandører mm.?
Mette Stitz, CEO Danish Cloud Community
10.55-12.10
Tema 1: Digital robusthed og suverænitet
Geopolitiske spændinger, øget regulering og ændrede vilkår fra dominerende leverandører er virkeligheden for DCCs medlemmer. Temaet sætter fokus på, hvordan større digital robusthed og suverænitet kan skabe mere handlefrihed og valgfrihed i en verden under hastig forandring.
Bygget til europæisk AI og digital suverænitet
Hvordan bygger man en virksomhed med ambitionen om at levere compliant, automatiseret og skalerbar cloud-infrastruktur til en af Europas mest regulerede sektorer?
Rasmus Strømsted, Managing Partner og medstifter, Conformance.
Tre år med suveræn AI - fra intern platform til europæisk alternativ
Læringerne fra at drive egne GPU'er i egne datacentre med åbne modeller og open source-værktøjer. team.blue har brugt tre år på at bygge en europæisk, digitalt suveræn AI-platform, hvor data aldrig forlader Europa. Ole deler arkitekturen bag, usecases og andre konkrete erfaringer - og giver hurtigt sneak-peek på den kommende partner-platform.
Ole P. Jensen, Chief Product & AI Officer - Digital Infrastructure, team.blue Danmark.
Perspektiv, debat og spørgsmål
Moderator samler oplægsholderne til en fælles samtale om Europas digitale handlefrihed og inviterer salen med i diskussionen.
12.10-13.30
Frokost og netværk
13.30-14.55
Tema 2: AI med mennesker i centrum
Hvordan omsætter organisationer AI til reel forretningsværdi – uden at miste mennesker, governance og compliance undervejs?
Fra AI-projekter til AI i drift
Hør hvordan AI kombineret med ændret organisation, ledelse og arbejdsgange har været med til at skabe værdi i stor skala – med mennesker, compliance og forretning i fokus.
Thomas Tøth, Chef for AI & Data, Akademikernes A-kasse
Mennesket i AI-revolutionen
Hvordan sikrer vi, at AI udvikles og anvendes på en måde, der styrker mennesker, arbejdspladser og samfund?
Christina Colclough er international DK-baseret ekspert i AI-governance, digitale rettigheder og fremtidens arbejdsliv. Hun er bl.a. bestyrelsesmedlem i Partnership on AI og medlem af OECD.AI’s ekspertnetværk
Perspektiv, debat og spørgsmål
Moderator samler dagens AI-oplæg og udfordrer talerne og salen på, hvad der skal til for at lykkes med AI i praksis.
14.55–15.15
Pause og netværk
15.15-16.35
Tema 3: Cybersikkerhed i en ny virkelighed
Hvordan beskytter vi data, infrastruktur og forretning, når trusselsbilledet konstant udvikler sig?
Live hacking show
Hvor sikre er jeres cloud-miljøer egentligt, når en professionel hacker går til angreb? Emil tager dig med ind i maskinrummet og angriber en fiktiv virksomheds infrastruktur live på scenen. Hvordan udnyttes kendte fejlkonfigurationer og sårbarheder? Tilsat konkrete, håndgribelige råd til, hvordan I lukker hullerne og styrker jeres sikkerhed fremadrettet.
Emil Hørning, etisk hacker og grundlægger af Defend Denmark.
Cybersikkerhed som konkurrenceparameter
Hvordan udvikler cloudleverandører deres sikkerhedsydelser, så de både matcher et nyt trusselsbillede og kundernes stigende krav til compliance og digital robusthed?
Kim Larsen, Group CISO, Keepit. Kim har over 20 års ledelseserfaring med IT og cybersikkerhed fra bl.a. NATO, EU, Verizon og Systematic.
Perspektiv, debat og spørgsmål
Moderator samler dagens sidste panel og udfordrer oplægsholderne og deltagerne på, hvad medlemmerne bør prioritere allerede i morgen.
16.35-16.45
Konklusioner & afrunding
Mette Stitz runder det faglige program af og sender deltagerne videre til .....
16.45-17.15
Netværk og en forfriskning
Uformelt netværk og optankning, inden turen går hjem.