Finn Vagner, Adm. Direktør, Danish Cloud Community. 11. august 2024. Artikel i Børsen.

For nyligt skete det hidtil største it-nedbrud i verden, som viste vigtigheden af en stærk global digital infrastruktur

I slutningen af juli 2024 oplevede vi, hvad der betegnes som det hidtil største it-nedbrud i verden, hvor it-systemer overalt gik i sort med en forventet milliardregning til følge.

Årsagen? En sjusket og fejlbehæftet opdatering i et produkt fra et ellers velrenommeret texansk cybersikkerhedsfirma, Crowdstrike. Et firma, som de færreste kender, men hvis softwareprodukter er integreret i mange andre produkter, som tilsammen udgør den digitale infrastruktur, vi alle sammen benytter hver dag.

Jeg bringer ikke noget nyt til torvs ved at sige, at Crowdstrike-nedbruddet har skabt en øget opmærksomhed på, hvordan den globale digitale infrastruktur hænger sammen, og hvordan der kan opstå en dominoeffekt af fejl og nedbrud, når først ét led i kæden knækker.

Vigtige hændelser

Til gengæld vil jeg gerne komme med nogle nedslag på vigtige hændelser, som har været med til at bringe os dertil, hvor vi er nu – og løfte blikket mod nogle af de initiativer, som vi forventer, vil præge udviklingen de kommende år.

Fremkomsten af internettet blev teknologisk gamechanger, som skabte nærmest uendelige nye muligheder. Virksomheder så nye anvendelser for deres produkter og et væld af nye virksomheder så dagens lys med Silicon Valley som ikonisk brændpunkt.

Vi er siden 80’erne gået fra de første Microsoft-programmer, som blev installeret fra disketter til en verden, hvor Microsofts forretning har sprunget rammerne i både størrelse og kompleksitet. Væksten er tilvejebragt af en kæmpe transformation af Microsoft og de andre tech-giganter, som via opkøb og organisk vækst i dag tilbyder store, integrerede cloud- og AI-løsninger.

“

Den danske digitale infrastruktur er og bliver en del af noget meget større

Tech-giganterne tæller verdens fem mest værdifulde selskaber: Nvidia, Microsoft, Apple, Alphabet (Google) og Amazon. Der er bestemt tale om giganter, eksempelvis havde Microsoft i 2022 en omsætning på 1355 mia. kr., ca. halvdelen af Danmarks bnp på 2800 mia. kr.

I Danmark har vi været med på rejsen lige fra starten, og vi vurderes år efter år at være et af de mest digitaliserede lande i verden.

Digitaliseringen er baseret på software og hardware, som overvejende er opfundet, produceret og kontrolleret af udenlandske firmaer som ovennævnte.

Vi er dygtige til at anvende de teknologiske muligheder, hvilket uden tvivl har været et kæmpe plus for både danske virksomheder og den offentlige sektor.

En del af noget større

Jeg repræsenterer danske serviceprovidere, som er de virksomheder, som mange danske virksomheder outsourcer deres it-drift til, helt eller delvist.

Serviceprovidere anvender overvejende infrastruktur fra de kendte tech-giganter, og en masse andre mere ukendte firmaer, hvis produkter bruges til vigtige processer, som er usynlige for brugerne, men som ikke er mindre vigtige for, at hele systemet virker.

Danske serviceprovideres handel med store tech-firmaer er mere fordelagtige for både serviceprovidere og deres kunder, end hvis man handler som en almindelig virksomhed. Den globale digitale infrastruktur er meget dynamisk. Mindre, dedikerede leverandører kan blive opkøbt af store koncerner med et helt andet fokus.

Det kan betyde, at vilkår og priser ændres med kort varsel, produkter tages ud af sortiment m.v. Ændringer, der naturligvis kan forplante sig hele vejen ned i værdikæden. På samme måde, som en fejl i en softwareopdatering hos Crowdstrike eller et ddos-angreb på Microsoft Azure gør det. Den danske digitale infrastruktur er og bliver en del af noget meget større.

Og hvad betyder det så for fremtiden? Værdikæden er som sagt dynamisk i både toppen og i bunden. Urimelige vilkår fra leverandører bliver tacklet og skaber også viden om, hvordan lignende situationer kan undgås fremover.

Den udvikling hjælpes for europæiske service provideres vedkommende på vej af regulering, især NIS2, som har til formål at sikre kritisk infrastruktur, og som i modsætning til den første NIS også omfatter cloud service-providere.

Endelig har området politisk bevågenhed: Under mottoet “A Europe fit for the Digital Age” har EU lanceret ti konkrete initiativer for at sikre EU borgere. Det er eksempelvis initiativerne som AI Act, der skal sikre en ansvarlig brug af AI eller Digital Markets Act, der bl.a. skal sikre, at virksomheder ikke bliver låst fast i globale løsninger, men har mulighed for at skifte leverandør under fair betingelser. Og i Danmark var vi i 2017 først med at udpege en tech-ambassadør, der især “skal imødegå øget teknologisk stormagtskonkurrence”, som udenrigsministeren formulerer det.

Læs artiklen i Børsen her.